fladt baghoved

Fladt baghoved- skævt kranie

Hos Sydkystens Osteopati har vi stor interesse i at behandle og afhjælpe babyer med fladt baghoved eller skævt hoved.
Når du skal finde en behandler til din baby, er det rigtig vigtigt, at du vælger en, der både har erfaring men også har specialiseret sig i netop babybehandling. Hos Sydkystens Osteopati & Fysioterapi har vi mange års erfaring i behandling af baby og spædbørn.
På klinikken ser vi mange babyer med fladt baghoved, men vi behandler også en stor del med kolik lignende symptomer. Læs mere om kolik her

Når du kommer til behandling med din baby vil vi spørge ind til hvordan fødsel og graviditet har været, da dette har indflydelse på din baby og et fladt baghoved. Som osteopat anskuer vi kroppen som en helhed, og vi vil med blide og sikre tryk undersøge kroppen for spændinger i kroppens tre systemer; Det muskuloskeletale system (muskler, knogler, sener), det kraniosakrale system og organsystemet.

Årsager til skævt hoved

  • Pres på hoved i mors mave (tvillinger)
  • Spændinger i nakke og favoritside
  • For tidligt-fødte (premature)
  • Ligger for meget på ryggen
  • Torticollis. Dette er en spændt halsmuskel, der medvirker, at hovedet sidebøjes til den ene side og drejer til den anden side.
fladt baghoved

Lidt om fladt baghoved

Fladt baghoved ses hos helt op til 20 % af alle spædbørn inden 4 mdr alderen, med en overvægt af drengebørn, og bliver typisk opdaget inden for de første par måneder.
Studier har ikke med sikkerhed kunne bevise om et fladt baghoved har en indflydelse på den motoriske udvikling hos barnet. Nogle studier peger på en let nedsat kognitiv funktion samt læsevanskeligheder, men på længere sigt, er der ikke forskel på børn med skævt hoved og et normalt rundt hoved.

Incidensen af fladt baghoved er steget markant siden sundhedsstyrelsen i 1991 kørte kampagne mod vuggedød. Flere studier fra 1980’erne indikerede, at baby, der sov i sideleje eller på maven havde en højere risiko for vuggedød. Der blev derfor opfordret til, at alle babyer skulle ligge på ryggen og sove.

Det er primært den kosmetiske del, der bekymrer forældrene, og som vi ser på klinikken. De fleste børn ender med at have nogle rigtig fine, runde hoveder. Dog vil nogle få fortsat opleve at have en skævhed, hvis den har været særlig slem fra start. Studier har samtidig vist, at voksne, med fladt baghoved, ikke har ringere selvopfattelse af den grund.

Gode råd til fladt baghoved

  • Sørg for masser af tid på maven med den lille. Kom gerne selv ned på maven og hold deres interesse. I de første måneder kan det være rigtig hårdt for dem at løfte hovedet, og man kan understøtte den lille med et sammenrullet håndklæde under armhulen.
  • Gå rundt med den lille i vikle, for at aflaste hovedet. Hvis din baby har en favoritside, kan du holde den lille med maven ind mod dit bryst og dreje dens hoved modsat for at lave et stræk.
  • Siddende i rygkrogliggende kan du med fordel placere din baby med front mod dine lår. På den måde kan den lille løfte og aflaste hovedet, som er mindre hårdt end maveliggende.
  • Sørg for ofte at ændre måden/ den arm, du holder din baby på. Hvis du giver flaske, kan du med fordel skifte side.
baby behandling osteopat

Typer af fladt baghoved

  • Plagiocephaly. Her ser man en skævhed i den ene side, og muligvis vil øret og panden i samme side stå fremme ifht modsatte side. Man ser denne type, når baby har en favoritside.
  • Brachiocephaly. Ved denne type vil baby være fladt på midt af baghovedet, da den har ligget mest tid direkte på bagsiden af hovedet. I nogle tilfælde vil man se, at midten af baghovedet er fladt, og siderne vil bule ud.
  • kraniesynostose. Her ser man en for tidlig lukning af suturerne i kraniet, og hovedet vil vokse skævt. Det er ret sjældent man ser dette og prævalensen er ca 1 ud af 1500 babyer. Ved kraniosynotose skal man kontakte egen læge.

Hvad kan vi hjælpe med

  • Løsne for spændinger i nakke, så baby kan kigge frit til begge sider
  • Løsne ryggen hos baby. For at nakken kan rotere, skal der være god bevægelighed i ryggen
  • Løsne spændinger ved brystkasse og ribben for at sikre god nakke rotation
  • Løsne for spændinger omkring det kraniosakrale system, der medvirker til spændinger af selve kraniet. Ved at løsne membranerne i kraniet, giver man mulighed for at kranie nemmere kan vokse ud igen.
  • hjælpe med gode råd og vejledning.
  • Vi tilbyder også hjemmebehandling til baby. Læs mere her
stramt tungebånd

Skal vi hjælpe din baby eller har du spørgsmål, er vi altid klar til at svare på dine spørgsmål.
(Husk at tjekke din spam mappe)