Nakkesmerter

Nakkesmerter, hold i nakken, hovedpine, migræne,  svimmelhed

Forekomst

Nakkesmerter og hold i nakken er almindeligt forekommende i befolkningen og i løbet af et år har 30-50% oplevet nakkesmerter. Det ses oftere hos kvinder end hos mænd.

De fleste af os har prøvet at have nakkesmerter. Ofte beskrives det som et hold i nakken og kan medføre hovedpine. Læs om hovedpine her. Færden i trafikken kan være ganske farligt, hvis man ikke kan dreje hovedet og se sig for, og det er derfor vigtigt at få gjort noget ved det. Ofte ser vi folk med nakkesmerter pga. den samme arbejdsstilling over længere tid (kontorarbejde), men nogle gange kan man være ude for en ulykke og komme til skade. I sådanne tilfælde er det altid en god ide at besøge hospitalet og sikre sig, at der ikke er noget alvorligt galt.

Nakkesmerter kan stamme fra muskler, ledbånd, kapsler omkring leddene og kan give udstrålende smerter til armen, hvis der er tryk på en nerve som fx diskusprolaps eller forsnævring af rygmarvskanalen.

greve fysioterapeut

Symptomer på nakkesmerter og hold i nakken

Diskusprolaps i nakken

Mellen hver nakkehvirvel har man en diskusskive med en geleagtig substans i midten (nucleus pulposus). Over tid eller hvis man er uheldig og anstrenger sig for meget, kan gele substansen sive ud gennem revner i discusskiven og trykke på nerver. Det kan medføre inflammation med smerte i nakken samt ud i armen ved afklemning af nerver.
Typisk bliver en prolaps bedre af sig selv, og det er sjældent nødvendigt med en operation. Hos sydkystens Osetopati er vi eksperter i at undersøge om dine smerter kommer fra en diskusprolaps.
En osteopat er uddannet i at undersøge din nakke samt resten af kroppen for at finde ud af om problemer i nakken stammer fra helt andre områder end der, hvor man har ondt.

piskesmæld

Nakkesmerter og vagus nerven

Vagus nerven er den 10. kranienerve, og er den længste nerve i hele kroppen. Dens primære funktion er at aktivere det parasympatiske nervesystem. Vagus forsyner størstedelen af vores tarmsystem, og sørger for at vi kan fordøje vores mad.
Nerven sender sensorisk information fra bla vores tarme, lunger og hjerte til den øverste del af nakken (C0-C2). Dette kan medføre nakkespændinger og hovedpine.

Hold i nakken og Phrenicus nerven

Phrenicus nerven udspringer fra 3.- 5. nakkehvirvel og har dermed en stor indflydelse på vores åndedrætsmuskel diafragma. Den forsyner hinden og bindevævet omkring lunger, hjerte samt en større del af vores organer.
På denne måde kan spændinger omkring vores organer sende information til nakken som kan medføre i en reflektorisk opspænding af muskler og ledbånd.
Når du besøger din osteopat for nakkesmerter, er der dermed mulighed for at det ikke kun er nakken, der bliver behandlet men også områder omkring mave og brystkasse.

Andre årsager til nakkesmerter

 

  • stress
  • problemer med øvre ryg
  • spændinger omkring ribben
  • kæbespændinger
  • spændt diafragma (åndedrætsmuskel)
  • irritabel tyktarm og andre problemer med fordøjelsessystemet
nakke behandling osteopat