Stramt tungebånd

ammeproblemer

Stramt tungebånd og osteopati

På klinikken har David en stor interesse i stramt tungebånd. Tilbage i 2018 var han på  besøg hos Kirsten i Holland og følge hende for at lære mere om stramt tungebånd. Siden da har han taget adskillige kurser i diagnosticering af tungebånd samt osteopatisk behandling af babyer med ammeproblemer og stramt tungebånd.

Stramt tungebånd og ammeproblemer

Flere kvinder ønsker at amme deres baby, da dette medfører en masse fordele ikke alene for baby men i den grad også for moren. Det opleves at ca 50 % af alle kvinder har ammeproblemer, og det viser sig at en del af de problemer skyldes stramt tungebånd hos baby.

Følgende fordele ses ved amning hos baby;

  • mindre risiko for mellemørebetændelse
  • mindre risiko for udvikling af diabetes
  • mindre risiko for udvikling af luftvejsinfektioner samt astma
  • mindre risiko for vuggedød
  • mindre risiko for cøliaki og inflammatoriske tarmsygdomme

Følgende fordele for mor ved amning;

  • mindre risiko for diabetes
  • mindre risiko for brystkræft og andre kræftformer
  • Forebygger fødselsdepression
  • nedsat risiko for udvikling af hjerteproblemer

Det skal dog nævnes, at amning ikke er for alle. Hvis amningen giver for meget stress og uro for familien, så skal man på ingen måde føle skyld over at gå over til flaske. Husk på, det vigtigste er, at din baby får mad og er glad.

Stramt tungebånd

Nu om dage er der meget fokus på ammeproblemer og stramt tungebånd. Det er ikke fordi, der lige pludselig er mange flere babyer, der har et stramt tungebånd end tidligere, men vi er blevet mere opmærksomme på det, i takt med at flere babyer ammes. Før i tiden var man meget hurtigere til at gå over til flaske, hvis amningen for eksempel gav smerter. Flaske er en del nemmere for en baby og kræver ikke lige så meget arbejde med tunge og muskler omkring mund og kæbe.
 Cirka halvdelen af babyer med  stramt tungebånd har ikke symptomer. Først det øjeblik at tungebåndet er for stramt og giver en restriktion i bevægeligheden af tungen, vil man opleve problemer. Man bør også være opmærksom på om overlæben på baby folder sig ud og svøber om brystet, da det er med til at holde vakuum. 
Symptomer på stramt tungebånd;

  • mor oplever smerter i brystet samt læbestift formede brystvorter
  • hjerteformet tunge
  • mælk løber ud af mundvigen
  • baby laver kliklyde ved brystet, mister vakuum og sluger luft
  • refluks (GERD) grundet luftindtag. Læs mere om refluks her
  • mavesmerter hos baby. Læs mere om kolik og mavesmerter her
  • lange amninger
  • baby tager ikke nok på i vægt

At klippe eller ikke at klippe- hos din ØNH

Et af de hyppigste spørgsmål vi får på klinikken er, om hvorvidt ens baby skal have klippet tungebåndet. Det er sjældent et spørgsmål, der er lige til at besvare, og det vil altid være op til den enkelte familie.
Hvis din baby har store ammeproblemer og ikke tager nok på i vægt, så vil jeg anbefale at tungebåndet bliver klippet hurtigst muligt.
Hvis der ikke er problemer med vægtøgning men stadig ammeproblemer, så har vi oplevet mange gange, at osteopatisk behandling kan forbedre amningen supplerende med en ammevejleder ved siden af. Fødslen er hård ved den lille baby, og kompressioner af kraniet kan påvirke funktionen af flere kranienerver, som har en direkte indflydelse på tungens funktion. Hvis der tilmed er spændinger omkring nakke og baghoved kan det også medføre dårlig amning ved det ene bryst fremfor det andet bryst.
Det tyder også på, at hvis baby sluger meget luft under amning, kan det medføre refluks og maveproblemer. Her er det en individuel vurdering, hvor slemt problemet er, da et klip af tungebåndet ikke er en “fix all” løsning. Der kan gå lang tid før baby finder ud af at bruge og udnytte den nye, ekstra bevægelse af tungen, og kroppen kan ofte kompensere og skabe spændinger, hvorfor behandling er en god ide.

Hvad kan vi hjælpe med

  • Vurdering af stramt tungebånd og læbebånd
  • Vejledning om stramt tungebånd og aftercare
  • Kropsbehandling af de strukturer, der har en indflydelse på tungebånd og amning
  • løsne nakkespændinger, for at skabe bedre nerveforsyning til tungen samt bedre amning ved øget bevægelighed af nakken
  • give hjemmeøvelser til selv at løsne for spændinger hvis indikeret

Hvorfor vælge os?

√ Mange års erfaring i baby behandling

√ Autoriseret osteopat & fysioterapeut

√ Specialiseret i behandling af baby

√ Sikre og effektive teknikker

amning
nyfødt
stramt tungebånd