Hvad er Osteopati
Et af de hyppigste spørgsmål jeg får er hvad er osteopat?i? Osteopati er en manuel behandlingsform, der er baseret på sundhedsvidenskabelige fag som anatomi, neurologi, biomekanik, fysiologi, embryologi og patologi.
Osteopatien oprinder fra den amerikanske læge, Dr.Andrew T. Still, i 1874 i Missouri. Flere af hans børn døde af meningitis, og han oplevede at datidens medicin sjældent var nok til at hjælpe folk med smerter. Han brugte derfor mange år på at læse om kroppens anatomi. Den første osteopati skole blev åbnet i 1892 i Kikrsville, Missouri i USA. Det rygtes faktisk at kiropraktikkens opfinder blev undervist af Dr. Still en periode. Læs mere om osteopati her
“To find health should be the object of the doctor. Anyone can find disease” - AT. Still, MD, DO
I Danmark er der nu to skoler i osteopati; IAO (international accademy of osteopathy) og ESO (european school of osteopathy). De fleste osteopater i Danmark er i forvejen uddannede fysioterapeuter, men har taget den 5 årige diplomuddannelse.
Der er tre grundlæggende principper i osteopati:
1) Din krop er en helhed og skal betragtes og behandles som sådan.
2) Din krop kan under de rigtige betingelser hele/helbrede sig selv.
3) Din krops struktur og funktion er gensidigt afhængige af hinanden.
Hvordan arbejder en osteopat
Som osteopat anskuer man kroppen som en helhed og vil altid forsøge at finde frem til årsagen til symptomerne. Ofte vil en osteopat arbejde helt andre steder end der, hvor smerterne er. Har du ondt i nakken arbejdes der måske med lænden og bækkenet.
En osteopat arbejder med sine hænder for at fjerne blokeringer i kroppen, så blodgennemstrømningen kan øges, affaldsstofferne fjernes og kroppen bedre kan hele sig selv.
Der arbejdes med tre systemer i osteopatien:
Det muskuloskeletale system:
Det muskuloskeletale system indebærer muskler, sener, knogler, fascier og nerver.
Hvis der er tryk på en nerve, vil dette tryk blive frigjort. På samme måde vil enhver restriktion i kroppen blive behandlet, som kan medføre, at en muskel eller sene enten er forkortet eller forlænget, og kroppen får hermed mulighed for at hele hurtigere.
Det viscerale system
I det viscerale system arbejdes med bindevævet omkring organerne, som frigøres, så organet og det omkringliggende bindevæv kan få sin normale bevægelse tilbage, og cirkulationen samt nerveforsyningen bedres. Det har samtidig en nervemæssig indflydelse på ryg og nakke, der ofte medfører spændinger og blokeringer. En ubalance/dysfunktion omkring nyren vil sende afferente signaler til TH 10-12 ved brystryggen samt C0-C2 i den øvre del af nakken.
Det kraniosakrale system
I det kraniosakrale system arbejdes der primært med kranieknoglerne, som frigøres med blide tryk, og derved øger cirkulationen af rygmarvsvæsken, som løber ned gennem rygmarven og er med til at få hele kroppen til at fungere optimalt. Problemer i dette område kommer ofte som følge af stress eller et slag på hovedet. Disse teknikker er specielt gode til baby/børn samt personer, der lider af stress. Osteopater anser dette område som meget vigtigt, da det er her vores evne til at tilpasse sig stress bliver reguleret, samt det har en vigtig indflydelse på kroppens hormoner.
Behandlingsteknikker
Der er mange veje til Rom, og en osteopat har en masse teknikker til at opnå bedring hos patienten.;
- Mobilisering
- Manipulation
- MET (muscle enery technique)
- Strain Counterstrain
- P-DTR
- og mange flere…
Hos Sydkystens Osteopati vurderes der individuelt hvilke teknikker, der vil være gunstige hos den enkelte patient.